Back to Jobs

Senior Social Media Manager

København
Full Time

Rapporterer til: Marketingdirektør

Løn: Efter aftale (afhænger af erfaring)

Astralis ejer og driver hold på tværs af verdens mest populære esportstitler (Counter-Strike, League of Legends, Rainbow 6, FIFA og Fortnite), samt talenthold i Counter-Strike og League of Legends. Udover det ejer og driver vi også Astralis Nexus, et gamingcenter på 1.200 kvm i hjertet af København. Hvert område har egne identiteter, digitale platforme og højsæsoner.

JOBBET

Astralis leder efter en erfaren Social Media Manager, der kan tage ejerskab over vores indsats på sociale medier, samt lede og administrere vores digitale kanaler og aktiviteter i samarbejde med resten af vores Marketing-team (SoMe, Content).

ANSVARSOMRÅDER

  • Videreudvikling, koordinering og eksekvering af Astralis' digitale strategi
  • Drift og udvikling af vores digitale kanaler på tværs af platforme i tæt samarbejde med vores SoMe- og content-folk
  • Koordination og eksekvering af kommercielle aktiveringer i tæt samarbejde med den kommercielle afdeling
  • Afrapportering på indsatser samt KPI’er og resultater sammen med vores Business Analyst

Vi forestiller os, du har prøvet kræfter med sociale medier i en kommerciel kontekst, hvor du har bygget brands og aktiveret kommercielle partnerskaber. Det er vigtigt at være up-to-date på de nyeste digitale trends og popkultur. Vi forventer ikke, at du nødvendigvis kommer med indsigt i gaming og esport, men at du selvfølgelig har en lyst og nysgerrighed, der hurtigt kan få dig derhen.

PROFIL OG KVALIFIKATIONER

Den rette kandidat til dette job...

  • Er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har glimrende skriftlige kommunikationsevner i begge sprog
  • Har en stærk forståelse for marketingkanaler, særligt Twitter, TikTok, Instagram og Facebook
  • Er god til at samarbejde og kommunikere med sine kollegaer
  • Er velstruktureret og organiseret
  • Har et kommercielt mindset og en forståelse for communities, og hvordan man bedst engagerer, og aktiverer dem
  • Tænker selvstændigt, er initiativrig og ikke bange for at træffe beslutninger
  • Kan lede projekter og digitale aktiviteter

Erfaring med Adobe-pakken, særligt Photoshop og Premiere Pro, er et plus, men ikke et krav.

VI TILBYDER

Arbejde med nogle af de største sociale platforme inden for danske brands samt et miljø med høj energi og ambitiøse mål sammen med en gruppe ligesindede, energiske og kreative kollegaer, alle med ambitionen om at skabe de største og mest engagerende underholdning- og gamingbrands på en global skala. Arbejdet vil foregå fra Astralis' kontor i København.

STADIG INTERESSERET?

Send din ansøgning og CV til Marketingdirektør, Benjamin Boraghi: benjamin@astralis.gg

Deadline: 2. oktober

Back to Jobs