Astralis og Velux går sammen om mere frisk luft og dagslys til gamere

Astralis og Velux går sammen om mere frisk luft og dagslys til gamere

Et sundt indeklima er afgørende for alle, der arbejder eller bruger meget tid indendørs. For gamere kan dagslys og frisk luft i pauserne være forskellen mellem at vinde og tabe den sidste runde af spillet med venner, eller den store finale i et verdensmesterskab. Derfor arbejder Astralis og VELUX Group sammen om at give alle typer gamere netop det: Dagslys og frisk luft.

Man ser det ikke altid på skærmen, men når de bedste esportshold har spillet en bane, går de oftest uden for arenaen for at tale, mens de får frisk luft til hjernen. Det forbedrer deres evne til at fokusere, kommunikere klart og holde den vigtige mentale balance. Det samme bør gælde for alle gamere, der ønsker at booste sin præstation.

Dette er baggrunden for et nyt udforskende partnerskab mellem esportsgiganten Astralis og VELUX Group, en verdensførende producent af ovenlysvinduer, skylights og relaterede produkter.

Anton Kragh Lauritzen, Senior Manager, Experience Marketing, VELUX Group:

- Gaming er for alle, og modsat antagelser er det utroligt forskelligt i alder og køn. Det er en sjov social aktivitet, men det er også en konkurrence, hvor du gerne vil gøre det godt, uanset om du er professionel eller casual gamer. Et sundt indeklima er afgørende for enhver, der bruger meget tid indenfor, og det er her, VELUX kommer ind i billedet. En gamer skal lukke lyset ude, når det er spilletid, men dagslys og frisk luft er meget afgørende for restitutionen inden næste spil.

- Derfor har vi besluttet at udforske potentialet i at bringe VELUX’ brandløfte og forretning tættere på vores målgrupper gennem gaming sammen med Astralis.

- Vi vil gerne vise, at indeklimaet gør en forskel, at eksponering for dagslys og frisk luft ikke bare er sundt, men også gør dig i stand til at præstere bedre. At optimere dit gamerrum kan være nøglen til at blive bedre til det, du elsker, og gennem dette udforskende partnerskab med et af de mest kendte præstationshold inden for esport, vil vi demonstrere, hvordan VELUX kan være en game changer, siger Anton Kragh Lauritzen.

Kasper Sindt, kommerciel direktør i Astralis:

- Fra vores mangeårige arbejde med præstationsoptimering har vi i Astralis oplevet på egen hånd, hvordan fysisk og mental balance er nøglen til fremgang for vores hold og spillere. For at nå de højeste niveauer skal du ikke kun fokusere på, hvad der foregår inde i spillet, men i høj grad også hvordan du faciliterer de bedst mulige betingelser for dit hold.

- Derfor startede vi en dialog med VELUX, som måske ikke er det første brand, man tænker på i forhold til gaming, men på mange måder er deres brandløfte relevant og passer naturligt til enhver gamer - professionel eller casual.

- En måde vores spillere vil mærke effekterne af dette er gennem et fornyet fokus på luftkvaliteten i alle vores spillelokaler, træningsområder og kontormiljøer, hvor vi vil spore luftkvaliteten med en indeklimasensor - AirBird®. For fans og gamere lancerer vi en stor konkurrence, hvor førstepræmien er en komplet opgradering af vinderens gamerrum, for at vise, hvor meget du kan forbedre dit spil med det rigtige udstyr i det optimale miljø.

- Vi ser frem til at rulle dette ud med VELUX, og håber, at det kan være en inspiration og en påmindelse til gamere overalt om, at frisk luft og dagslys ikke kun er godt for dit generelle helbred – det hjælper dig også med at vinde den næste runde, siger Kasper Sindt.

Konkurrencen lanceres internationalt på alle VELUX-markeder den 11. april for at fejre Astralis og VELUX Groups udforskende partnerskab.

D. 4. april holdt VELUX en medarbejderdag på Astralis Nexus for at fejre det nye partnerskab

Der var lagt op til sjov da YouTuberen 'Judex' gæstede et event på Astralis Nexus, hvor Astralis og Velux fejrede det nye partnerskab.
De unge gæster dystede bl.a. om at lave det pæneste VELUX-logo i Minecraft.
Store smil i gaminghubben på Astralis Nexus.
VELUX' nye demostation i Astralis Nexus vises frem.
Leg med det nyeste VR-udstyr var også på spil.