MistR solgt til Espionage

Han var en af de første, der blev skrevet kontrakt med da Astralis annoncerede en ny talentsatsning i 2020, men sluttede sig først til holdet et halvt år efter. Han har siden været en bærende del på talentholdet og ligeledes spillet små 40 kampe for førsteholdet.

November 29, 2023

Han var en af de første, der blev skrevet kontrakt med da Astralis annoncerede en ny talentsatsning i 2020, men sluttede sig først til holdet et halvt år efter. Han har siden været en bærende del på talentholdet og ligeledes spillet små 40 kampe for førsteholdet.

I dag takker han af, da Astralis og den Espionage er blevet enige om en transfer, der sender Mikkel ”MistR” Thomsen videre til den danske esportsorganisation.

Kasper Straube, sportsdirektør:

- Mikkel har altid været en loyal spiller og er nærmest Astralis til benet. Derfor er det også med blandede følelser, vi nu siger farvel, men han har i den grad udtjent sin værnepligt for os, og han fortjener at komme godt videre.

- Vores mål med talent-holdet er at udvikle spillere, der enten kan presse sig på til vores eget førstehold eller blive interessante for andre organisationer. Derfor er vi både glade for og stolte over Mikkels historie som kulturbærer på talentholdet og som førsteholdsspiller i en periode, hvor vi havde behov for at han steppede ind og op. Vi takker for den altid loyale indsats og ønsker ham alt muligt held og lykke i fremtiden.

- Tak til Astralis for min tid her. Jeg kunne ikke have startet et bedre sted end her. Nu skal jeg videre og det bliver superspændende at se, hvor langt vi kan tage den sammen på Espionage, som jeg har fået et super godt indtryk af, udtaler Mikkel "MistR" Thomsen.
Mikkel "MistR" Thomsen:

- Astralis har været mit hjem lige siden jeg startede som professionel og det har været en kæmpe ære at være en del af organisationen. Det er svært at sige farvel, for jeg har virkelig haft en god tid her med både holdkammerater og alle dem i organisationen, som altid har taget imod mig med åbne arme, men jeg glæder mig samtidig til de næste udfordringer.

- Tak til Astralis for min tid her. Jeg kunne ikke have startet et bedre sted end her. Nu skal jeg videre og det bliver superspændende at se, hvor langt vi kan tage den sammen på Espionage, som jeg har fået et super godt indtryk af.

De to organisationer har aftalt ikke at kommentere på økonomien i aftalen.