Stephanie "Teca": Stolt over at forlænge min kontrakt

Astralis og Stephanie "Teca" Luana da Silva Santos er blevet enige om en forlængelse af kontrakten, hvilket sikrer den brasilianske uofficielle FIFA verdensmester for kvinder endnu et år som en Astralis-spiller og ambassadør for mangfoldighed og inklusivitet i esport og gaming.

September 11, 2023

Astralis og Stephanie "Teca" Luana da Silva Santos er blevet enige om en forlængelse af kontrakten, hvilket sikrer den brasilianske uofficielle FIFA-verdensmester for kvinder endnu et år som Astralis-spiller og ambassadør for mangfoldighed og inklusivitet i esport og gaming.

Stephanie "Teca":

- Jeg føler mig virkelig privilegeret over at være en del af Astralis, en organisation, der understøtter diversitet i gaming, og som støtter op om de positive værdier på tværs af traditionelle skel. For mig er Astralis som en familie, og det er fantastisk at arbejde med alle de mennesker, jeg har mødt i organisationen.

- Fordi jeg er hos Astralis, har jeg været med til en række store begivenheder, hvor jeg har mødt fans, store profiler fra industrien, sportsstjerner og alle slags mennesker, der interesserer sig for gaming og de værdier, vi repræsenterer i Astralis. Uanset om det var den store Gamebox Festival i Danmark, Olympics Esports Week i Singapore, hvor jeg repræsenterede Astralis i en stor paneldebat om mangfoldighed og inklusivitet i gaming, det ikoniske Brasil Game Show eller Big Festival, er jeg altid blevet mødt med respekt og kærlighed.

- Når jeg fortæller folk, at jeg er Astralis-spiller, reagerer de med "wow, det er fedt!", "du spiller for et af de største brands inden for esport", "du arbejder med CSGO-mestrene" og den slags, og langt de fleste ved, hvad Astralis står for.

- Det er meget specielt for mig at opleve kærligheden til Astralis, uanset hvor i verden jeg er.

- Jeg er meget spændt på EA FC24 og at fortsætte med bære Astralis-trøjen. Det gør mig stolt, og jeg håber også at jeg kan gøre alle fansene stolte!

Du kan følge "Teca" på sociale medier her: