Astralis indgår ny, stor hovedpartneraftale med crypto-børsen Bybit

Astralis indgår ny, stor hovedpartneraftale med crypto-børsen Bybit

Astralis har i dag offentliggjort ny hovedpartneraftale med en af verdens største crypto-børser: Bybit.  Aftalen er den største, organisationen har indgået til dato.

Aftalen betyder at Bybits logo de kommende tre år vil pryde Counter-Strike holdets spillertrøjer og Astralis-holdenes digitale medier, hvor samarbejdet vil udfolde sig med målet om at styrke båndene mellem nogle af de hurtigst voksende communities på verdensplan.  

Samarbejdet inkluderer dog meget mere end logoer på trøjer og sociale medier, da partnerne også går sammen om aktivering og promovering af Bybits velgørenheds- og CO2-reducerende initiativer og uddannelse.

Vi er ekstremt stolte af at samarbejde med en organisation som Astralis, der i årevis har været en  dominerende factor i esport samtidig med, at de har bidraget stort til at fremme et mere positivt syn på esport og gaming, Ben Zhou, co-founder og CEO, Bybit

Ben Zhou, co-Founder and CEO, Bybit

- Vi er ekstremt stolte af at samarbejde med en organisation som Astralis, der i årevis har været en  dominerende factor i esport samtidig med, at de har bidraget stort til at fremme et mere positivt syn på esport og gaming. Præcis som Astralis er Bybit i det her for at blive, fortæller Bybits medstifter, som selv er en stor esportsfan.

- At bygge og udvikle Bybit til den position, vi har i dag, har krævet en kæmpe indsats og dygtighed. Ligesom esport er cryptovaluta hurtigtvoksende industry, som kan være ekstremt konkurrencepræget. Begge områder kræver analyseevner, indsigt og fokus, og der er samtidig en særlig forbindelse mellem de to globale communities. De rigtige fans kræver sammenhold, respekt og fairness, mens de professionelle kæmper med alt de har for at vinde.  

- Sammenfaldet mellem de to kulturer og den store fælles demografi gør, vi har store forventninger til dette og andre samarbejder, vi har i esporten, fortæller Ben Zhou.

Jakob Lund Kristensen, medstifter og CRO, Astralis:

- Aftalen er signifikant for Astralis. Det er en hovedpartneraftale, der tager udgangspunkt i vores Counter-Strike hold, men gælder på tværs i organisationen, og det er den største aftale, vi nogensinde har indgået. Lige så vigtigt er det nedskrevne formål med aftalen stort set identisk med det, vi står for: At fremme alt det positive i gaming.  

Det er den største aftale, vi nogensinde har indgået. Lige så vigtigt er det nedskrevne formål med aftalen stort set identisk med det, vi står for: At fremme alt det positive i gaming, Jakob Lund Kristensen, co-founder og CRO, Astralis

- Vi er ekstremt glade for, at vi er nået til enighed med Bybit. Begge organisationer er foregangsmænd på deres område, begge har været i fremgang siden starten og arbejdet for at gøre en positiv forskel som organisationer, enkeltpersoner og via den globale digitalisering fylder meget på begge sider. Det vil denne aftale være med til at tydeliggøre via initiativer og kampagner, der tager udgangspunkt i undervisning og velgørenhedsarbejde, og støtter agendaen for en mere bæredygtig udvikling i både tech og gaming-industrierne.

- Den tre-årige aftale betyder, at vores Counter-Strike hold vil spille med Bybits logo på brystet, ligesom det vil blive en del af vores digitale platforme og sociale medier. Aftalens natur giver os mulighed og luft til at fokusere endnu mere på udviklingen af vores hold, brand og forretning, slår Jakob Lund Kristensen fast.  

Bybit er en af de hurtigst voksende cryptovalutabørser med mere end to millioner registrerede brugere på verdensplan, og selskabet er kraftigt engageret i arbejdet for et fair, transparent og effektivt handelsmiljø.  

WSOT

Som en del af samarbejdet vil Astralis være en del af Bybits årlige gamificerede crypto-handelskonkurrence, ”World Series of Trading (WSOT) 2021”. 

Jeg ser WSOT 2021 som det oplagte samlingspunkt for esportsfans og gamere, der ønsker at lære mere om eller blive en del af fremtidens økonomi, Ben Zhou

Her kan fans og interesserede konkurrere i evnen om at lægge en god strategi for handel med kryptovaluta med en samlet præmiesum på op til 7,5 millioner dollars (ca. 47 millioner kr.)

- Konkurrencen er lige startet, og der er allerede masser af god energi og en god positiv rivalisering. Jeg ser WSOT 2021 som det oplagte samlingspunkt for esportsfans og gamere, der ønsker at lære mere om eller blive en del af fremtidens økonomi. Vi sætter store penge- og NFT-præmier på højkant for at øge spændingen, men det handler mest om at lære og at være en del af et stort fællesskab, samtidig med at man også støtter et godt formål, forklarer Ben Zhou. 

5% af den endelige præmiepulje, plus bidrag fra Bybit, betyder, at UNICEF kan se frem til et bidrag på 400.000 dollars eller lidt over 2,5 millioner kr.

Fuld information om Bybit og alle selskabets aktiviteter: https://www.bybit.com/