Astralis og Garmin indgår nyt, strategisk partnerskab

Astralis og Garmin indgår nyt, strategisk partnerskab

Astralis og Garmin indgår nyt, strategisk partnerskab

Med målsætningen om fortsat at gå forrest i udviklingen af de positive sider af esport og gaming slår Astralis sig nu sammen med Garmin, der er verdens førende indenfor bærbar performance teknologi.

Ud over det kommercielle, inkluderer partnerskabet promovering af det nye Garmin Instict Esports Edition smartwatch, som er designet til professionelle og gamere. Astralis har allerede integreret en række af Garmins produkter i spillernes trænings- og performance rutiner.

Jakob Lund Kristensen, grundlægger og CCO hos Astralis Group forklarer:

- Vi er altid på udkig efter nye måder at udvikle spillet og branchen på. Vi deler den samme vision som Garmin når det kommer til sundhed og performance, og har i lang tid diskuteret hvordan begge parter kunne drage nytte af Garmins ekspertise indenfor performance teknologi, og vores konstante stræben efter, at udvikle og elevere spillet.

- At indgå et langsigtet kommercielt partnerskab på tværs af alle vores hold er en stor forpligtelse fra begge sider. Vi er stolte af at have indgået et kommercielt partnerskab af denne karakter, som vi og Garmin aktivt vil promovere i det nordiske marked.

- Vi ser et enormt potentiale i partnerskabet og glæder os til at folde det ud over de kommende måneder og år.

Nyt produkt til gamere

- Vi har længe holdt øje med gaming og esportsmarkedet, og vi ser et kæmpe potentiale i, at integrere brugen af bærbar performance teknologi i arbejdet for at optimere performance og sundhed hos både gamere og esportsatleter.

- Atleter over hele verden benytter sig af Garmin-produkter til at måle og forbedre deres performance. Medlanceringen af vores nyeste innovation, Instinct Esports Edition, vil esportsatleter og gamere kunne bruge de nye features til at måle og følge, hvordan deres krop reagerer under intens konkurrence.

- Ved at præsentere de mange fordele til et publikum, som måske ikke tidligere har overvejet brugen af bærbar performance teknologi, håber vi at kunne bidrage positivt til ikke bare den enkelte spiller, men også til esport og gaming generelt. I den sammenhæng er samarbejdet med et brand og en organisation som Astralis et virkelig godt match, da vi deler den samme tilgang til sundhed og performance, og Astralis Group er et af de mest visionære brands i esport.

- Vi har store forventninger til det her partnerskab, og ser frem til sammen, at vise hvordan gamere kan bruge vores produkter til at forbedre deres spil.

Instinct® Esports Edition udkommer i Norden i dag.

Se nærmere på Instinct® Esports Edition her