Astralis og HP forlænger omfattende partnerskab

For fjerde år i træk forlænger Astralis og HP et af esportsorganisationens største og vigtigste kommercielle partnerskaber. Astralis har en klar vision og høje ambitioner for det kommende år, og her indtager HP en vigtig rolle som kommerciel partner og leverandør af sit gaming brand OMEN til Astralis’ hold, spillere og nuværende samt kommende faciliteter i Danmark og internationalt.

February 11, 2022

Astralis og HP fortsætter samarbejde

For fjerde år i træk forlænger Astralis og HP et af esportsorganisationens største og vigtigste kommercielle partnerskaber. Astralis har en klar vision og høje ambitioner for det kommende år, og her indtager HP en vigtig rolle som kommerciel partner og leverandør af sit gaming brand OMEN til Astralis’ hold, spillere og nuværende samt kommende faciliteter i Danmark og internationalt.

Kasper Sindt, kommerciel direktør i Astralis:

- For Astralis er HP en nøglepartner. Det er fjerde gang, vi forlænger og for hver forlængelse har vi udvidet partnerskabet. Med førsteklassesudstyr til både vores hold, spillere og væres gæster i Astralis Nexus er HP en stor og vigtig del af vores fysiske set-up, men samarbejdet rækker langt ud over leverancerne.

Vi er ekstremt glade for forlængelsen og jeg er overbevist om, vi kommer til at skabe endnu mere værdi for både HP og os selv, men i dén grad også for fans og gamere generelt, Kasper Sindt, kommerciel direktør, Astralis

- Sammen med HP’s gaming brand OMEN, har vi udviklet en række forskellige digitale koncepter, der giver gamere og fans en helt unik mulighed for at engagere sig direkte med vores spillere og trænere. De seneste kampagner har vist noget af, hvad vi kan sammen og en halv million visninger og mere end 1.500 fremsendte fanvideoer i seneste kampagne viser lidt af potentialet i et samarbejde som dette.

- Vi er ekstremt glade for forlængelsen og jeg er overbevist om, vi kommer til at skabe endnu mere værdi for både HP og os selv, men i dén grad også for fans og gamere generelt; digitalt og fysisk i Astralis Nexus, runder Kasper Sindt af.

Martin "trace" Heldt (tv.) og Alexander "ave" Holdt i OMENs "Coached by Astralis"

Line Bermann, Marketing Manager hos HP Danmark:

- Vi er rigtig glade og stolte over at forlænge med Astralis for fjerde år i træk, og udbygge vores i forvejen stærke samarbejde. Astralis-brandet har bevist sig selv i et år, hvor holdene har været i en genopbygningsfase. Vi oplever et støt stigende engagement fra en større og større fanbase, og med Astralis Nexus har organisationen taget et stort og vigtigt skridt ind i den gamingverden, der er bærende for vores gamingbrand OMEN.

Sammen har vi kreeret nogle digitale kampagner, der har bragt vores brand og Astralis’ store fanskare endnu tættere på hinanden, og resultaterne har været virkelig flotte, Line Bermann, Marketing Manager, HP Danmark

- Sammen har vi kreeret nogle digitale kampagner, der har bragt vores brand og Astralis’ store fanskare endnu tættere på hinanden, og resultaterne har været virkelig flotte. Det giver os endnu mere blod på tanden i forhold til at engagere os med Astralis, som har en klar vision og nogle ekstremt høje ambitioner som matcher vores. Det ser vi et fortsat stort potentiale i at være en del af og vi ser frem til at arbejde videre med Astralis om deres hold og deres faciliteter, hvor vi sammen kommer til at rykke gaming-oplevelsen til et helt nyt niveau, slår Line Bermann fast.

Den seneste HP/Astralis kampagne, “Fragmovie Friday”, resulterede i små 500.000 visninger og mere end 1.500 fan-genererede fan-videoer. Næste digitale indsats handler om at give fans og ambitiøse gamere en unik mulighed for at blive trænet af nogle af verdens bedste Counter-Strike trænere, nemlig Head Coach Alexander ”Ave” og talent-træner Martin "trace" Heldt