I 2019 var Astralis Counter-Strike nummer ét i seertalsstatistikker og de allerede imponerende tal fortsatte med vokse i 2020. NAVI voksede med omkring 6,2 millioner flere timer set og Astralis, der på trods af også at have set en stigning, ligger i 2020 på en andenplads.
2020 var året hvor esporten rykkede til en udelukkende online format grundet COVID-19 pandemien. En bekymring for, at det ville påvirke seertal og interesse når folk ikke længere kunne være med i areanen, så overgik statistikkerne al forventing i 2020.
Da Astralis vandt Pro League S12 gjorde de det foran en et online publikum på 627.605 seere (TV etc. ikke inkluderet) og smadrede tidligere Pro League rekorder. Det tal steg til 645.853 online seere under finalen til BLAST Global Final mellem Astralis og NAVI. Kampen kom tæt på en seerrekord for online Counter-Strike, kun overgået af NAVI vs. Vitality i samme turnering med hele 687.691 seere.
Det næstmest sete hold i 2020
NAVI løb med kronen for online seertal i 2020. 61 millioner timer blev brugt på at overvære det russisk/ukraninske hold spille i 2020. Astralis kommer på andenpladsen i statistikken med 42,8 millioner timer set mens holdet vandt fire titler i 2020. Det er næsten 9 millioner timer mere end det ellers ekstremt populære MiBR med et kæmpe brasiliansk bagland.
Taget i betragtning af at mere end fire måneder af 2020 foregik med en trup i konstant forandring grundet Lukas 'gla1ve' Rossander og Andreas 'Xyp9x' Højsleths fravær, så er stigningen fra 36,7 millioner sete timer i 2019 (et år med to Major sejre) til 42,8 millioner timer i 2020 en positiv overraskelse.