Masser af Astralis på Gamebox

Når Gamebox 2024 løber af stablen d. 19.-21. april bliver der rig mulighed for at opleve hele Astralis-universet både på den store Astralis-stand, til turneringen og på hovedscenen.

December 19, 2023

Når Gamebox 2024 løber af stablen d. 19.-21. april bliver der rig mulighed for at opleve hele Astralis-universet både på den store Astralis-stand, til turneringen og på hovedscenen.

Vi tager nemlig både spillere, Nexus, scene-show, konkurrencer, gaming gear, og en masse fede præmier med til Herning.

Her kan du møde vores main- og kvindehold, være med i det store quiz-show, finde det nyeste og fedeste merchandise, se en vild show-kamp med nogle af dem, du kender fra Astralis Watch mod et hold af kendte creators, stille vores spillere lige præcis dét spørgsmål, du brænder for, til den store Q&A på scenen, vinde præmier på standen - og meget, meget mere.

Steen Laursen, kommunikationsdirektør i Astralis:

- Gamebox har hurtigt udviklet sig til at være en tradition og et af årets højdepunkter for os. Det er overvældende at opleve den modtagelse vi får af de tusindvis af besøgende, og det er noget både spillerne og alle andre, der er med til festivalen, tanker en masse god energi på.

- Det sportslige vil altid komme først, men at møde de danske fans og give bare en lille smule tilbage som tak for den støtte, vi altid har oplevet, er noget, vi prioriterer meget højt. Det betyder meget for os at kunne bidrage til den danske gaming-scene, uanset om det handler om elite-esport på øverste niveau, underholdning, sundhed, undervisning, sociale fællesskaber eller til kulturen generelt, og Gamebox er et overflødighedshorn af det hele.

- Der kommer altid rigtig mange mennesker til Gamebox, og man kan kun håbe, at endnu flere får øjnene op for festivalen, som giver et både bredt og dybt indblik i alt det, gaming kan og er. Vi vil i hvert fald gøre vores til, at de besøgende får sig noget af en oplevelse, siger Steen Laursen.

Du kan købe dine billetter til festivalen, hvor du altså kan møde stjernerne fra både kvindeholdet og main-holdet her.