Mød vores nye hold af castere på Astralis Watch

September 20, 2023

Du har måske allerede bemærket det.

Astralis Watch har vi nemlig den seneste tid introduceret en række nye ansigter på skærmen, når vores pro-spillere har været i ilden.

Først og fremmest har vi fået Frederik "ministerN" Brandt ombord som den nye styrmand for vores streaming-univers. Og det er derfor ham, der ganske ofte styrer slagets gang, når blameF, aurora, kiR og alle deres holdkammerater jagter nye sejre på serveren.

Men udover ministerN, som du måske allerede kender fra Twitch, har vi også fået tilknyttet tre andre kompetente castere til Astralis Watch-kanalen:

  • Sebastian "F8de" Lund Jørgensen
  • Casper "Cass" Østergaard Sørensen
  • Kasper "Kjasper" Revsbech Tofting

Fans kan selv udfordre pro-spillerne på Astralis Family Hub

Der er ikke kun pro-spillernes kampe, der bliver vist på Astralis Watch.

Som noget helt nyt har fansene nu også selv mulighed for at udfrodre ministerN og flere afvores pro-spillere via vores Astralis Family Hub på FACEIT.

Derudover er vores caster crew også med, når vi har afholder diverse events og arrangementer rundt om i landet.

I disse dage kan du eksempelvis følge med, når ministerN besøger vores nye Astralis x STARK gaming-truck, der lige nu turnere rundt i Danmark.

ministerN: Jeg er stolt af, at vi har fået en fantastisk start

Som caster er ministerN altid garant for højt humør og masser af energi. Og så er den rutinerede caster vigtigst af alt bannerfører for den gode tone!

Med tre års caster-erfaring i bagagen er han nu klar til at tage Astralis' streaming-univers til nye højder.

- Det har været fuldstændig fantastisk at starte som caster hos Astralis! Og jeg håber, at Astralis Watch-universet bliver et sted, hvor man føler, at der er plads til alle, og hvor man har mulighed for at følge sine Astralis-helte, når de turnerer rundt på alverdens CS-scener.

- I Astralis drømmer vi om at bygge en platform, hvor man som fan kan få den bedste dækning af alle Astralis' kampe – på dansk! Og udover hele streaming-delen ønsker vi også at skabe et stærkt community, hvor man selv kan spille med venner af huset, vores pro-spillere og medfans inde på Astralis Family Hubben.

- Jeg er stolt af, at vi har fået en fantastisk start på streaming-projektet og en virkelig positiv modtagelse af communityet. Det lover virkelig godt for fremtiden.

Med tre års caster-erfaring i bagagen er han nu klar til at tage Astralis' streaming-univers til nye højder.

Cass: En drøm,der er gået i opfyldelse

Herunder sætter Casper "Cass" Østergaard Sørensen ord på sin nye rolle som caster på Astralis Watch:

- På mange måder føles det lidt som en drengedrøm, der nu er gået i opfyldelse. Astralis har altid været lig med de største navne indenfor esport, og altid været en pioner og frontløber som organisation. Derfor føles det bare kæmpestort nu at være en del af maskineriet – og Astralis-familien.

- Ligesom med så mange andre nye ting, har der i starten været en masse nye ting, man har skullet forholde sig til. Men det har egentlig bare været en fed udfordring. Og i forhold til de andre streams, jeg har været caster på, kunne jeg ret hurtigt mærke, at selve produktionen, hele setuppet og ambitionsniveauet er større.

- Astralis Watch er en meget større platform, end jeg tidligere har prøvet kræfter med. Til gengæld har alt det ekstra arbejde været det hele værd på grund af et fedt arbejdsmiljø, søde kollegaer og et virkelig dejligt community i Twitch-chatten. Folk er glade og har virkelig været søde til at bakke op!

- På mange måder føles det lidt som en drengedrøm, der er gået i opfyldelse, siger Cass.

F8de: På Astralis Watch skal der være plads til alle

Sebastian "F8de" Lund Jørgensen vil gøre alt for at skabe den bedste seer oplevelse:

- Der er mange fede ting ved at være en del Astralis-organisationen. Hele sjælen og tanken om, at der skal være plads til alle, gør, at man virkelig føler sig velkommen med det samme. Og netop det mindset vil jeg rigtig gerne bringe med ind i min rolle som caster på Astralis Watch.

- Det har været fedt at opleve begejstringen for vores arbejde på Watch-kanalen. At blive genkendt i hverdagen på ens stemme og punchlines er bare fedt! Men min fornemmeste opgave vil altid være at give seerne så god en oplevelse som muligt.

- Jeg stræber derfor altid efter at give den mest professionelle cast, hvor humor spiller en vigtig rolle, men hvor der også er plads til, at seerne kan stille spørgsmål – og vigtigst af alt få et brugbart svar retur.

- Jeg stræber altid efter at give den mest professionelle cast, hvor humor spiller en vigtig rolle, siger F8de.

Kjasper: Tonen er altid positiv i chatten

Kasper "Kjasper" Revsbech Tofting drømmer om at skabe et unikt fællesskab for passionerede fans og gamere.

- At bliver caster på Astralis Watch er en unik mulighed for mig, fordi projektet ikke bare handler om at kommentere Astralis' kampe, men også skabelsen af et stærkt fællesskab.

- At opleve fansene vende tilbage igen og igen giver en følelse af tryghed hos mig og forstærker helt klart fællesskabsføleelsen, hvilket er super rart, når man pludselig er i centrum på streamen.

- Tonen er altid positiv i chatten, og seerne er glade for at hjælpe hinanden med at besvare spørgsmål.

- At bliver caster på Astralis Watch er en unik mulighed for mig, lyder det fra Kasper "Kjasper" Revsbech Tofting.

Følg med på Astralis Watch

Du kan altid følge med på Astralis Watch, når pro-spillerne giver den gas på serveren.

Fredag d. 15 september har alle Astralis-fans chancen for at spille med vores pro-spillere, når ministerN streamer LIVE hele dagen fra kl. 10.00-18.00.