Se de eksklusive interviews med dev1ce og Kasper Straube

January 30, 2024
  • Dato: 28. januar, 2024
  • Turnering: BLAST Spring Groups 2024
  • Modstander: BIG
  • Format: BO3
  • Se kampen og chat med Astralis fans på Astralis Watch

Benjamin "blameF" Bremer og hans tropper møder tyske BIG i en knald eller fald best-af-tre kamp i dag, 28. januar, 2024, kl. 14:30.

Efter gårsdagens gruppefinale mod Vitality sendte vi live fra BLAST-studiet i Brøndby med eksklusive interviews af bl.a. Nicolai "dev1ce" Reedtz og vores sportsdirektør, Kasper Straube.

Få et unikt indblik bag kulisserne herunder

Kvalifikation til BLAST Spring Finals 2024

De danske spillere var utrolig tæt på at kvalificere sig direkte til BLAST Spring Finals 2024 da de spillede tæt op mod verdens bedste hold, Vitality.

Vinderne af grupperne kvalificerer sig nemlig direkte, mens de fire hold på andenpladserne kæmper om to pladser til finalerne i juni. Taberne skal i stedet spille BLAST Spring Showdown 2024 for at kvalificere sig til finalerne.

Main holdet er derfor klar til kamp mod BIG, som tabte til Virtus.pro i finalen i gruppe D. I den anden kamp står Liquid overfor G2.

Til BLAST Premier Fall Groups 2023 havnede vores daværende lineup i gruppe med BIG, hvor tyskerne vandt nabo-kampen, 2-1. Med tilføjelserne af Jakob "jabbi" Nygaard og Martin "stavn" Lund er det blevet tid til hævnens time og jagten på en sejr er gået ind.

  • Kampstart kl. 14:30, i dag, 28. januar, 2024 mod BIG.