Se alle CCT-kampene på Astralis Watch

May 14, 2024
steen laursen

Følg med på Astralis Watch, når dev1ce og co. forsøger at fortsætte den opadgående formkurve og kæmpe med om trofæet i CCT Global Finals 2024 med en præmepulje på hele 3.5 millioner kroner!

Vi har sikret, at alle Astralis-kampe til den kommende CCT-turnering kan ses på dansk med eksklusive spiller-interviews, live-stemning fra kontoret hvor spillerne er samlet til bootcamp, samt alle reaktioner efter kampene.

For vores vedkommende starter turneringen søndag kl 20:30, hvor første modstander er det tyske BIG-mandsksab. Vi er derudover i pulje med brasilianske MIBR og BetBoom i en turnering, der også tæller navne som Liquid, Eternal Fire, ENCE, OG, GamerLegion og det nye dansker-hold Gaimin Gladiators.

Din live-kanal til alt om Astralis

Astralis Watch er din live-kanal til alt om Astralis, og du kan hver dag tjekke ind på astralis.gg/watch eller direkte på vores twitch-kanal via twitch.tv/astralis. 

Uanset om det er kampe med vores kvinde-hold, dev1ces tropper eller talenterne, om det er interviews, dokumentarer, "CS2 med en pro" eller hyggespil med ministerN, så kan du se det hele live og samtidig tage del i det altid hyggelige Astralis-community på hjemmesiden eller Twitch.

Du kan se hele ugeprogrammet Astralis Watch her.

Og husk – vi sender alt det fede og alle Astralis' kampe fra CCT Global Finals live fra søndag aften kl. 20.30.