Vores besøg i Aarhus og Vejle var en succes!
Danmarks håndværkere er for alvor ved at få øjnene op for vores storstilede STARK Tour og enorme gaming-truck, der i disse uger kører landskabet tyndt med stoppesteder i alle egne af landet.
Ambitionen med vores gaming-karavane og samarbejde med STARK er stadig at bringe håndværkere af alle slags sammen i nye digitale og fysiske fællesskaber.
En mission, der er heldigvis ser ud til at lykkes.
Vi fortsætter derfor ufortrødent i denne uge ved at lægge vejen forbi Sønderjylland og Fyn, hvor vores gaming-truck vil besøge Sønderborg og Odense.
Her kan sønderjyske og fynske håndværkere – og alle andre nysgerrige sjæle i øvrigt– slå et smut forbi og få sig én på opleveren med en masse gaming-aktiviteter (på det helt rigtige udstyr!).
Trucken stopper tirsdag d. 26. September i Sønderborg – og drøner videre til Odense d. 28. September.
Dørerne åbner allerede kl. 8.00, og der først bliver pakket sammen omkring kl. 17.00.
Ugens gæster i sidste uge var vores toprutinerede og legendariske rifler Andreas “Xyp9x” Højsleth og kvindeholdets Anja "anja" Soelberg, som de gæve håndværkere i det midtjyske kunne udfodre i CS:GO og ellers bare chit-chatte med over en kop kaffe.
Og dem, der ville, kunne selvfølgelig også få sig en autograf.
Du kan se datoer og alle stoppesteder for vores STARK Tour i linket herunder.
Hvis du ikke allerede har sat kryds i kalenderen, kan du med rette gøre det nu:
For Astralis-legenden Lukas "gla1ve" Rossander gæster nemlig flere af stoppestederne på vores aktuelle STARK Tour (fra d. 3. oktober i uge 40).
Astralis-fans har altså mulighed for at komme helt tæt på den tidligere in-game leader, når vores omrejsende net-café fortsætter rundrejsen på den anden side af Storebælt i København og Nordsjælland.
Alt i alt vil vores erfarne Major-vinder gæste tourens sidste fire stop.
Første stop på Sjælland bliver i Sydhavnen i København d. 3. oktober, hvor også kvindeholdets Marie "maliTy" Kragelund Holm vil kigge forbi.
Se, hvor gla1ve ellers tropper op i linket herunder: