Tak for supporten! Fan-event og Danmarkstur '23 var en succes

December 5, 2023

De sidste to uger har været vanvittigt fede! Med en masse spændende events på programmet.

Efter et fantastisk fan-event i Field's før BLAST Premier Fall Final, var det svært for alle i Astralis-organisationen ikke at smile over hele femøren af ren begejstring over den support og velkomst, som fans fra nær og fjern viste main-holdet, anført af Benjamin 'blameF' Bremer, og inklusive de to nye signings, Jakob 'jabbi' Nygaard og Martin 'stavn' Lund.

Det er svært ikke at blive blæst bagover af den kærlighed og passion, som strålede ud af alle de fans og passionerede gamere, der deltog i eventet i Ørestaden. Et event, der i øvrigt kulminerede med en vild fan-march mod Royal Arena, orkestreret af vores helt egen officielle fanklub, DanishCorner.

Støtten fra fansene er alfa og omega. Det er den slags support, der giver dev1ce og co. medvind på serveren! Og endnu en gang fik vores community bevist, at Astralis-familien bare er og bliver noget ganske særligt.

Tak til OMEN og Elgiganten for at gøre den slags events muligt.

Endnu en fremragende Danmarkstur!

Igen i år var vi på farten en hel weekend til dette års udgave af Danmarksturen!

Fra fredag til søndag drønede vi land og rige rundt for at besøge dem, det hele handler om; nemlig fansene og hele det danske community.

Ligesom de forgangne år, var vores Danmarkstur i 2023 heldigvis også en succes. Vi mødte glade fans og nysgerrige sjæle fra alle egne af landet – i Aalborg, Aarhus, Odense og hjemme i vores egen, københavnske andedam i Astralis Nexus.

Astralis-karavanen var pakket til bristepunktet med alt fra topmoderne gaming-gear, tjekket merch, lækre præmier fra bl.a. OMEN og Stimorol, streaming-udstyr til weekendens liveudsendelser og selvfølgelig en superspændt og spritny roster med jabbi og stavn ombord.

Også her skal der lyde en stor tak til OMEN, Elgiganten og ikke mindst hummel, som var med til at facilitere en begivenhedsrig weekend.

Gense højdepunkterne fra Danmarksturen på Astralis Watch

ministerN sendte LIVE på Astralis Watch fra alle byer. Fortnite-stjernen t0nse deltog også til stor begejstring for de yngste fans.

Og så fik Nicolai dev1ce Reedtz og co. fra main holdet også skrevet en bunke autografer til de fire store signing sessions, som blev afholdt i løbet af de i alt tre dage, vi var på farten.

Det hele blev afsluttet med et par intense dueller på serveren, hvor OMEN havde sat to OMEN-skærme på højkant til de heldige vindere.

Elgiganten i Aalborg d. 1. december

hummel i Aarhus d. 2. december

Elgiganten i Odense d. 2. december

Astralis Nexus d. 3. december

Se de bedste billeder fra en vild Danmarkstur herunder